Hvordan ser de ud? - se også under Farver og mønstre

Den kendte brunmaskede siameser med de safirblå øjne og de karakteristiske mørke aftegninger (punkter) er stamfader til alle de orientalske katte.

 

 

 

Tabbymaskede siamesere har stribede aftegninger på maske, ben og hale, også kaldet punkterne.

Orientalsk korthår har type og krop som siameseren, men den har grønne øjne, og pelsen har farve på hele kroppen.

Seychellois er en masket orientalsk kat med hvide aftegninger. Den har blå øjne og findes i samme farver som siameseren.

Balineseren er en langhåret pendant til siameseren. Den lange pels kendes på kraven og den buskede hale.

Orientalerne findes i alle tænkelige farver og mønstre med og uden hvidt.

Orientalsk langhår har farver som orientalsk korthår og pels som balineseren.


 Orientalske katte i hjemmet 

 

Orientalske katte har en melodiøs stemme, og de bruger den tit og gerne. Det er dog de færreste, der spiller klaver til!

 

De er sjove og magelige - og mange af dem elsker at blive kløet på maven.

Det er meget sociale katte, der gerne vil være mange sammen, og de elsker at ligge i en stor klump og vaske hinanden i ørerne.

 

Orientalske katte er aktive og legesyge - også som voksne. Det allerbedste legetøj er de ting, de selv stjæler fra skuffer og skabe.

De er nysgerrige og forlanger at få lov til at stikke deres lange næse i alting ...

 

...kort sagt:
Orientalske katte er fuldstændig uimodståelige!

 

FIFe's standard