At være ejere af sådanne tillidsfulde, livlige opfindsomme, intelligente katte er både fascinerende og krævende. De flg. tips kan måske gøre samværet med dem endnu bedre.

Killinger.jpg (17199 bytes)
  • Køb gerne 2 katte
    Køb gerne 2 katte de vil lege med hinanden og holde hinanden ved selskab. Derfor er det betydeligt lettere at være væk en del af dagen, når man har 2 katte.
  • Hunkatten i løbetid
    Hunner i løbetid har en meget gennemtrængende stemme, og hvis man ikke skal anvende en hun til avl, bør man lade hende sterilisere. Det er ikke et specielt kompliceret indgreb, og det er absolut at foretrække fremfor p-piller i årevis.
  • Kastration/Sterilisering
    Kasteration af hankatte er ligeledes et enkelt indgreb, som medfører en betydelig mere harmonisk og kærlig kat.

Kastererede og steriliserede katte kan også komme på udstilling, hvis ejere har interesse for dette.

  • Anskaffelser
    For at skåne møbler, bør man anskaffe et hvæssebræt, der skal være så stort og sidde så højt, at katten kan strække sig i sin fulde længde. Et klatrestativ samt forskelligt legetøj er ligeledes at anbefale.
  • Kost til killinger
    Vær opmærksom på, at killinger i voksealderen behøver ekstra god næring, og de skal - som katte i alle aldre - have adgang til frisk vand. Der er mange mærker af kattemad, som har i en særlig killinge-diæt.
  • Pelspleje
    Pasning af pelsen på disse racer volder ingen større problemer. Børst dem indimellem med en blød børste. Er der døde hår, kan det anbefales at bruge en klud vredet op i skyllemiddel; det tager den statiske elektricitet.
  • Vaccinationer
    Killinger skal være vaccineret mod kattesyge- og influenza, inden de bliver solgt. Det anbefales at revaccinere én gang årligt